Opstaldning

Sponsorer:

Opstaldning på Rebild Sportsrideklub


Som opstalder på Rebild Sportsrideklub har du moderne faciliteter til rådighed til en fordelagtig pris. Vi har:


  • En 20 x 75 ridehal, som giver mulighed for undervisning i den ene ende og fri ridning i den anden ende.
  • To 20 x 60 udendørs dressurbaner
  • En 22 x 45 udendørs træningsbane
  • En 50 x 100 græsspringbane
  • 39 hestebokse, heraf er de 9 udebokse
  • Indendørs vaskeplads og solarie
  • Aflåst sadelrum
  • Cafeteria


Se mere i vores opstalderfolder eller vores velkomstbrev til nye opstaldere. Se også vores opstalderkontrakt.

Vi sørger for at din hest eller pony bliver fodret 3 gange dagligt i samråd med dig. Vi gør en stor indsats for at finde kvalitetshø og kvalitetsfoder, der sikrer at din hest eller pony får det tilskud af vitaminer og mineraler, der er nødvendigt. Det er også muligt at medbringe eget foder mod et mindre nedslag i opstaldningsprisen.


Hver dag bliver din hest eller pony lukket på fold. Er der behov for enefold i en periode, har vi også gode muligheder for det. Vi har god foldplads, og foldene er normalt pæne og tørre året rundt. Ud- og indlukning varetages i hverdagene af staldens personale. I weekenden sørger man selv for indlukning. Igen er der tradition for at man hjælper hinanden i større eller mindre grupper, oftest foldvis.


Klubben sørger 2 gange årligt for at teste for orm i gødningen og for blodorm. Prøvetagningen og behandlingen er med i opstaldningsprisen.

Vandrepokal


Hvert år uddeles der vandrepokaler til rytterne med flest point iht. til nedenstående. Hver kategori deles op i pony og hest.


Kategorier / krav


  • Dressur - her kræves der enten en placering (roset) i en klasse, eller at man rider over xx,xx % i en sløjfeklasse.
  • Spring - her kræver det enten en placering i en klasse, eller at man rider en fejlfri runde i B0-klasser.
  • Allround - denne kategori er oprettet for at vise hensyn til dem, der ikke kun rider dressur og spring. Ridning er selvfølgelig meget mere end bare disse to discipliner, så her indgår følgende:


ringridning - galopløb - travløb - TREC - Jagter - distance - Ponygames


Pointfordeling


  • 1. plads: 10 point
  • 2. plads: 8 point
  • 3. plads: 6 point
  • 4.-? plads: 5 point
  • Fejlfri runde i B0-klasser (spring): 5 point
  • Rosetridt i sløjfeklasser (dressur): 5 point


Resultater indberettes til Janni Dalsgaard i en privatbesked på facebook senest 14 dage efter de er opnået. Noter hvilken placering du fik, hvor du fik den, hvornår du fik den og hvem du red på. Resultatlisten offentliggøres løbende på facebook.

 Vestre Primærvej 7, 9530 Støvring